Backup af data – et uundværligt værktøj i virksomheder

backup data

Backup af data i dag er vigtigt, men tit og desværre en overset handling.

Der er uendelig mange grunde til at få lavet en backup af sine data.

En backup af data er det samme som en sikkerhedskopi, og er helt basalt en kopi af dine data for en sikkerhedsskyld.

Rigtig mange privatpersoner og virksomheder mister data, og det skyldes flere faktorer. En virus, en ødelagt harddisk eller man har simplethen kommet til at slette en forkert fil, er alle grunde til at flere tusinder mister vigtig data hver dag.

For en virksomhed kan tab af data i værste tilfælde medføre lammelse af hele virksomheden, og det har selv store virksomheder været ude for.

Et eksempel på mangel af backup af vigtige virksomhedsdata er A.P Møller Mærsk.

I sommeren 2017 blev Mærsk udsat for et hackerangreb som medførte at Mærsk Line var ude af drift i flere dage. Containere verden over stod stille. Da regnskabsåret var slut, kunne man regne ud at dette angreb havde kostet virksomheden mellem 1,3-1,9 milliarder kroner.

Udover det, ramte dette angreb også private virksomheder, hospitaler, havne, banker og lufthavne i mere end 60 lande. Det rygtes at grunden til at der ikke var en offline backup var på grund af chefernes bonusser. Derudover var de omkring 150 servere indstillet til kun at have backup af hinandens data. Dette angreb betød at de måtte genopbygge hele deres globale it-infrastruktur og kostede dem meget mere end hvad det ville have kostet at have en off-site og offline backup.

Tit og ofte er backup en service mange ikke finder nødvendig at investere penge i før uheldet er ude, og det er her der skal handles. IT-sikkerhed anses ikke som sexet og der skal katastrofer til før ledere anerkender behovet.

I det private er der også mange der ikke anser back up af data som nødvendigt før man for eksempel har mistet alle feriebillederne. Uanset om du bruger Linux-servere eller Windows er der altid mulighed for at lave backup hos eksterne IT-virksomheder.

Al form for data har en betydningsfuld hvis ikke katastrofal effekt på livet og verden og derfor er backup af data vigtigt. Der findes mange cloud-service virksomheder som udbyder at opbevare og sikkerhedskopiere dine data løbende og dette er essentielt i en verden som i dag, hvor den næste hacker er lige rundt om hjørnet.